Hvis virksomheden har skattegæld, kan Gældsstyrelsen også begære virksomheden konkurs. I den forbindelse er Gældsstyrelsen at betragte som en kreditor på lige for med andre kreditorer (fx leverandører, banker osv.), men det kan muligvis være muligt at indgå en afdragsordning med Gældsstyrelsen, hvor den skyldige skattegæld tilbagebetales over en række afdrag. Mulighederne for en afdragsordning er bedre, jo hurtigere virksomheden reagerer, og sker det først på et møde i skifteretten er løbet ofte kørt. Gældsstyrelsen er ikke forpligtet til at tilbyde eller acceptere en afdragsordning.

Hvis en kreditor indgiver en konkursbegæring mod en virksomhed, skal der samtidig betales en retsafgift på kr. 1.500 til skifteretten. Hvis der er tale om en egenbegæring om konkurs fra virksomheden selv, skal der ikke betales retsafgift.

Der skal herudover stilles sikkerhed på kr. 30.000 (kr. 40.000 i Sø- og Handelsretten) for omkostningerne forbundet ved konkursbehandlingen – dog med undtagelse af lønmodtagere, der har løn til gode hos virksomheden, der ikke skal stille sikkerhed. Sikkerhedsstillelsen tilbagebetales (/opkræves ikke) af kurator, hvis det viser sig, at der i boet er midler til at dække omkostningerne for bobehandlingen.

En virksomhed er insolvent, hvis den ikke kan betale sine kreditorer, når de skal betales, og det ikke blot er midlertidigt.

Det er et krav, at virksomheden er insolvent – og at dette bekræftes af virksomheden eller af kreditor dokumenteres/sandsynliggøres over for skifteretten – for at skifteretten kan imødekomme kreditors begæring om at erklære virksomheden konkurs.

Virksomheden kan også selv anmode om at blive erklæret konkurs, og dermed bekræfte over for skifteretten, at virksomheden er insolvent.

Hvis betingelserne for at erklære virksomheden konkurs er opfyldt, afsiger skifteretten et konkursdekret, som betyder at virksomheden herefter er under konkurs. På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse mister virksomheden retten til handle.

Det vil sige, at ledelsen/ejeren ikke længere har ret til at disponere over virksomheden. Ledelsen/ejeren kan derfor ikke længere disponere over, overdrage eller opgive virksomhedens aktiver, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over virksomhedens formue med virkning for konkursboet.

Som følge af konkursen skal alle virksomhedens kreditorer stilles lige, og det er ikke tilladt at behandle visse kreditorer mere favorabelt end andre. Det ses ofte i forbindelse med en konkurs, at eksempelvis venner eller familie, som virksomheden måtte skylde penge, er blevet favoriseret, eller at for eksempel en kreditor, der har en kaution hos ledelsen/ejeren er blevet favoriseret.

Skifteretten udpeger en kurator, som skal sørge for at skabe overblik over virksomhedens kreditorer, samt realisere virksomhedens aktiver og inddrive evt. tilgodehavender. De midler, som efter endt bobehandling er tilbage, fordeles ligeligt blandt kreditorerne inden for de forskellige kreditorklasser. Der vil ikke altid være midler til udlodning til kreditorerne.

Når en virksomhed erklæres konkurs, udpeger skifteretten en kurator, der har til opgave at varetage kreditorernes interesser. Det er kurator, der herefter har til opgave at stå for den praktiske afvikling af virksomheden.

Kurators vil forsøge at sælge eller på anden måde overdrage/afvikle alle virksomhedens aktiver, og derved opnå den højest mulige pris til boet. Når kurator har afviklet alle virksomhedens aktiver, fordeles det opnåede provenu blandt de kreditorer, der har anmeldt krav i boet.

Udbetaling af dividende sker i en prioriteret rækkefølge, der er fastsat i konkursloven:

§ 93-krav: Omkostninger i forbindelse med bobehandlingen (herunder kurators salær)
§ 94-krav: Omkostninger i forbindelse til virksomhedens afvikling
§ 95-krav: Lønmodtagerkrav
§ 96-krav: Krav vedr. afgifter
§ 97-krav: Alle øvrige kreditorer

Såfremt kurator konstaterer, at der ikke er midler i boet til dækning af andet end omkostningerne forbundet med bobehandlingen, afsluttes boet uden dividende til andre kreditorer i boet.

Konkursdekretet vil blive offentliggjort i Statstidende, ligesom det også vil blive registreret i Erhvervsstyrelsen (www.cvr.dk), at virksomheden er taget under konkursbehandling.

Det er skifteretten, der beslutter hvem der skal udpeges som kurator. Dette sker typisk ved at den kreditor, der har indgivet konkursbegæringen, har indstillet en advokat. Det kan også være virksomheden selv, der indstiller en advokat i forbindelse med en egenbegæring om konkurs. Skifteretten kan også af egen drift vælge en anden som kurator, fx såfremt skifteretten har en såkaldt vagtordning.

Uanset hvem der har peget på den pågældende som kurator, er det en betingelse, at kurator kan afgive en habilitetserklæring, og at vedkommende dermed ikke er inhabil til at forestå bobehandlingen. Virksomhedens egen advokat vil derfor ikke kunne udpeges som kurator.

Efter virksomheden er erklæret konkurs, er det desuden en mulighed, at der indtil 3 uger efter dekretets afsigelse indkaldes til og afholdes et kuratorvalg, hvor der kan vælges enten en anden kurator eller evt. udpeges en eller flere medkuratorer i boet.

En konkurskarantæne betyder, at en person ikke må sidde i ledelsen for et selskab med begrænset hæftelse i en periode på tre år (efter omstændighederne kan perioden forkortes/forlænges). Konkurskarantænen kan idømmes personer, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed, som er blevet erklæret konkurs, hvis de har deltaget i groft uforsvarlig forretningsførelse.

Kurator kan anlægge sag om konkurskarantæne mod personer, der har været en del af ledelsen op til et år før konkursbegæringen, og det er altså ikke kun de personer, der sad i ledelsen ved selve konkursen, der kan idømmes konkurskarantæne.

I forbindelse med vurderingen af, om betingelserne for at pålægge konkurskarantæne er til stede, vil retten primært fokusere på forhold begået i perioden fra ét år før konkursbegæringen, men tidligere forhold kan også inddrages, såfremt der ikke er rettet op på disse inden for et år før konkursbegæringen.

En kreditor, der har krav et krav i et konkursbo, skal sørge for at anmelde kravet til kurator, der herefter noterer kravet i gældbogen, som er kurators fortegnelse over alle anmeldte krav i konkursboet. De anmeldte krav vil ikke blive prøvet til at begynde med (såkaldt fordringsprøvelse), da dette først sker, såfremt der er udsigt til dividende til de anmeldte krav.

Forud for kurators fordringsprøvelse vil kreditor modtage besked, såfremt et anmeldt krav ikke indstilles til godkendelse, og kreditor har således mulighed for at møde op til selve fordringsprøvelsesmødet, eller anlægge en fordringsprøvelsessag ved skifteretten (senest 4 uger efter mødet). Såfremt kreditor ikke anlægger en retssag mod boet inden fristens udløb, vil kurators afvisning af kravet være endelig.